TORSDAGSKOMMENTAR: HÅNDEN PÅ HJERTET

De fire udsendelser og høringen på A.P. Møller Skolen viste, at mindretallets selvforståelse har mange ansigter i forhold til dansk sprogbrug og bekendelsen til et dansk nationalt ståsted. Der var fokus på folk, der opfatter sig som danske i Sydslesvig med dansk sindelag og aktiv dansk tale uden af den grund at fornægte eller fravælge det tyske i flertalssamfundet. Og der var indslag med forældre inden for vore institutionsrækker, der ikke taler dansk og først og fremmest definerer deres tilhørsforhold til mindretallet gennem valget af børnehave og skole for derved at give deres børn en dobbeltkulturel uddannelse og mulighed for senere gratis videre uddannelse i Danmark. Det hele blev krydret med en udtalelse fra Jørgen Kühl om, at ca. 90% af mindretallet overvejende taler tysk som første sprog frem for dansk. Det havde han selvfølgelig en plausibel forklaring på, idet mindretallet ikke er et sprogmindretal, men et sindelagsmindretal udrundet af grænselandets særlige historie. En forklaring, der er vigtig at få med for at kunne forstå Sydslesvig.

Spørgsmålet, der dog dukkede op igen og igen, var, om det er rimeligt, at en relativ stor andel af mindretallet ikke praktiserer en mere entydig bekendelse til det danske, når der nu er tale om et dansk mindretal.

Hånden på hjertet:

Nej, det er det ikke. Selvfølgelig skal vi spørge os selv, om 90% tysk er acceptabelt for et genneminstitutionaliseret mindretal som det danske. Er det i orden, at medlemmer af det danske mindretal med afsluttet eksamen fra vore skoler ikke føler større trang til at tale dansk og derved hævde sig som dansk mindretal? Er det holdbart, at vi i mindretallet kæmper for anerkendelse af dansk i det tyske offentlige rum, når vi - skole og foreninger - åbenbart ikke er i stand til at omsætte en intern sprog- og dannelsespolitik, der fører til en forkærlighed for dansk?

I et interview i fjerde udsendelse, der blev sendt efter høringen, udtaler en elev på A.P. Møller Skolen, at han intet har lært om mindretallet i løbet af sin danske skolegang, og at han først lærte noget om Danmark, dansk kultur og historie på et efterskoleophold.

I øvrigt underviste flere tyske lærere på hans tidligere danske grundskole - på tysk, fortalte han.

Hånden på hjertet:

Er dette udtryk for en klar dansk dannelsespolitik i Sydslesvig?

Et moderne nationalt mindretal som vort skal hele tiden være parat til at finde nye veje for at kunne forsvare sit kulturelle ståsted og retten til ligestilling i en verden, der er præget af øget mobilitet og tiltagende flydende sprog- og kulturgrænser. Mindretallet bør være en åben folkegruppe, men samtidig er det eksistentielt vigtigt at fastholde sit værdigrundlag og ikke forfalde til bekvem kulturrelativisme, der, når det kommer til stykket, kan ende med at trække tæppet væk under mindretallet.

Vi er en del af det dansk-tyske grænselands mangfoldighed, og det står borgere i Sydslesvig frit for at bevæge sig ind i det danske mindretal (og ud): ”Däne ist, wer will”, som der står skrevet i Bonn-erklæringen. Men det bør bunde i en seriøs individuel beslutning om at ville dansk sprog, kultur og identitet i Sydslesvig. En bevidst bekendelse, der gerne skulle genspejle sig i hverdagens handlingsmønster.

Vi gør det godt på mange felter inden for de rammer, der nu er os givet. Det formåede eksperterne i udsendelserne at formidle på en klar måde. Og mindretallet er en indlysende merværdi for Danmark og pengene værd (alt er reguleret gennem resultataftaler med staten). Men er alt dermed lutter idyl?

Hånden på hjertet:

Nej, selvfølgelig ikke. Vi bør kunne gøre det bedre! Det er nødvendigt at drøfte vore grundlæggende fælles udfordringer på tværs af det sydslesvigske foreningslandskab, hvis vi ønsker at fremtidssikre det danske mindretal som et dansk mindretal. Vi kan allerede begynde lørdag den 24. januar 2015 på Jaruplund Højskole på konferencen om et SydslesvigTing.

SSF ønsker alle sine medlemmer, venner og samarbejdspartnere i og uden for Sydslesvig en glædelig jul og et aktivt nyt år.

SYDSLESVIGSK FORENING