Facebook

EUROPARÅDET PÅ KONTROLBESØG I FLENSBORG

 

Udvalget - bestående af Dr. Grigor Badiryan (Armenien), Eero J. Aarnio (Finland), og Dr. Neven Andjelic (Bosnien) - mødtes med repræsentanter for mindretallene i Slesvig-Holsten.

Mindretallene skildrede deres aktuelle situation og problemer. Fra SSFs og Skoleforeningens side påpegedes bl.a. at der fortsat ingen udsendelser er i offentlig radio og tv (public service) på mindretalssprog, og at organisationerne har enormt besvær og store udgifter ved at få oversat dokumenter fra dansk til tysk, når de skal forelægges offentlige myndigheder. Ikke mindst Skoleforeningen klager, idet dens skoler jo som bekendt er anerkendte som det danske mindretals "offentlige skoler". Foreningen forventer på sigt, at deres dokumenter (på dansk) accepteres af de tyske myndigheder.

Biledet viser Europarådets ekspertkomite på Flensborghus den 28. januar: Udvalgsmedlemmerne Dr. Grigor Badiryan, Eero J. Aarnio og Dr. Neven Andjelic sammen med SSFs formand Jon Hardon Hansen, SSFs generalsekretær Jens A. Christiansen, Skoleforeningens fuldmægtige Olaf Runz og de slesvig-holstenske sinti og romas formand Matthäus Weiss.