Facebook

PLIGTEN KALDER

 

Journalisten Torben Steno, rocksangeren Johan Olsen og den virtuose Peter Jessen på blæs udgør det charmerende og ægte trio-ensemble PLIGTEN KALDER.

Torben Steno bestyrer Optigan-orglet og andre mangelfulde tangenter. Johan Olsen er tristesse-troubadouren med velkendt magtfuld vokal og ekstra godt grus i ganen, mens Peter Jessen på hæsblæsende klarinet/mezzosopran-sax er det virtuost omfavnende og nødvendige bindeled mellem de to andre flaksende mandesjæle og en oplevelse i sig selv.

Det er spontant, intenst, dynamisk og inciterende. Givende, gribende og unik musik, der uimodståeligt stikker tilhøreren dybt, blidt, drilsk og meget dansk.

PLIGTEN KALDER er live kendt for magiske øjeblikke og spontant dedikerede fans. Her udfolder de to snakkehoveder Steno og Olsen sig også mellem numrene, mens Jessen bevarer roen for alle.

Billetter: ssf-billetten.de, tlf. +49 (0) 461 14408125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter FL Nikolaistr. 7 eller ved indgangen.

Arrangør: Volksbad, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger & Sydslesvigsk Forening