TORSDAGSKOMMENTAR
På vegne af det danske mindretal var det Samrådets og SdUs formand Kirstin Asmussen og SSFs formand Jon Hardon Hansen en glæde den 7. april på Marselisborg at overrække Hendes Majestæt personligt en salmebog med sølvbeslag og 15 flusser fra 1838 til brug i de danske menigheder i hertugdømmet Slesvig - fremstillet af mester Andreas Heinrich Gottlieb Breundle, Aabenraa.
Vi har en stærk følelse af samhørighed med Danmark, når vi lytter til nytårstalen, hvor Hendes Majestæt traditionen tro sender det danske mindretal en varm hilsen. Med stolthed fornemmer vi stedse, at båndene mellem Kongehuset og os danske i Sydslesvig er levende.
Vi ønsker Hendes Majestæt en værdig og uforglemmelig 75 års fødselsdag.
SYDSLESVIGSK FORENING
NB. Den selskabelige forening Borgerforeningen arrangerer 16.4. kl. 18.45 en fødselsdags-sammenkomst på et par timer på Dansk Alderdomshjem i Flensborg. Først i haven, hvor et tredje dronninge-træ plantes, og siden i huset til kaffe og kage, sang og tale. Tilmelding ikke nødvendig.