MINDRETALSUDSTILLING I COTTBUS- MED DANSK DELTAGELSE

“En dansker på besøg”.

Sådan lød overskriften på et arrangement i Wendisches Museum i Cottbus, hvor mindretallenes vandreudstilling for tiden vises. Udstillingen er lavet som projekt fra mindretalssekretariatet, hvis formål er at informere om Tysklands fire autoktone mindretal samt gruppen af plattysk talende, og udstillingen har blandt andet været i Berlin, Leer, Flensborg, Kiel, Heidelberg, Erfurt og Magdeburg. For tiden er den så i Wendisches Museum i Cottbus. Her er der til daglig fokus på sorbernes historie, men i forbindelse med vandreudstillingen vil museet også fortælle om de andre nationale mindretal i Tyskland. Derfor har der for eksempel været en udstilling om frisisk te. Tirsdag gik turen så til det danske mindretal. Museet havde til det formål inviteret SSFs kommunikationschef Rasmus Meyer, der var taget til Cottbus for at fortælle om hverdagen i det danske mindretal. Overskriften “En dansker på besøg” lagde også straks grundlaget for dialogen med sorberne. For mens nogle vil mene, at én med tysk pas, indfødsret og fødselssted, folkeretsligt må defineres som værende tysker, ser andre helt anderledes på det. Det blev i Cottbus også tydeligt, at sorberne, der ligeledes som udgangspunkt har tysk pas, indfødsret og er født i Tyskland, bestemt ikke vil kaldes tyskere.

Ligheder og forskelligheder

Størrelsesmæssigt kan det danske mindretal og sorberne teoretisk sammenlignes. Der er nemlig omkring 50.000 sorber i delstaterne Brandenburg og Sachsen. Men sorberne er sammensat på en helt anden måde. Der findes niedersorben og obersorben, der til dels taler forskellige variationer af sorbisk.

Sorberne stammer fra det slaviske folk, der havde bosat sig mange forskellige steder i Europa. I Tyskland var der på et tidspunkt sorbere - som man også kaldte vender - i 11 af landets 16 delstater. I dag findes sorberne dog kun i området Lausitz ved Cottbus og Bautzen.

Modsat det danske mindretal har sorberne ikke noget hjemland. Det vil sige, at de regnes for at være et “Non kind state” mindretal. Det er et problem for dem, fordi mindretallet har svært ved at få nye folk ind. De har ingen egne skoler, men flere af skolerne i området har undervisningstimer på sorbisk. Alligevel er det svært for mindretallet at holde sproget i live. De kæmper med, at regionen er et udkantsområde, som folk flytter fra.

Derfor forsøger sorberne at holde sproget i live ved at køre forskellige sprogprojekter. Lige nu er de for eksempel i gang med at tilbyde kurser for voksne, der kan få betaling for at arbejde med sproget i flere måneder.

Men selv om der er store forskelle på det danske mindretal og sorberne, så er der også ligheder og områder, hvor et samarbejde giver god mening. Et vigtigt emne for sorberne er mindretalsidentiteten, hvilket det danske mindretal også gang på gang har oppe til debat. Således arbejder nogle af sorberne på, hvordan man kan skabe mere bevidsthed og stolthed over mindretalsidentiteten og traditionerne blandt medlemmerne. I den forbindelse tilbyder nogle unge dansearrangementer med fokus på “Wendische Folktänze”. Et velbesøgt arrangement, og noget, der måske også kunne fungere i det danske mindretal.