TORSDAGSKOMMENTAR
Og nu i weekenden blev den gennemført, og kursisterne, der sammen med deres familier ønskede at forbedre deres danskkundskaber, opnåede hvad de ville. De ville tale dansk og vedblev at tale dansk - hele weekenden igennem. De blev mere sikre i at bruge deres dansk og blev af omgivelserne bestyrket i deres sproglige formåen. Og de oplevede noget godt og konstruktivt sammen. De nød samværet og undervisningen, den nemme tilgang til hverdagsdansk og de alsidige aktiviteter for store og små.
Et godt initiativ, taget af Charlotte Bassler, næstformand i Voksenundervisningen og ankerkvinden bag kurset - sammen med SSFs amtskonsulent Marike Hoop, Flensborg amt.
18.-19. juli gennemføres et nyt familiekursus, denne gang på Jaruplund Højskole. Og også det kursus er glædeligvis udsolgt allerede.
Men der er håb forude for interesserede familier, idet initiativtagerne har planer om flere kurser i efteråret og vinter, men de er ikke støbt færdige endnu.
Tankerne har tidligere været tænkt. Nu realiseres de.
Tak til ildsjælene, hjælperne og kursisterne.
SYDSLESVIGSK FORENING