Facebook

FÆRØSK MAD- OG FILMAFTEN

Entré: 5,- euro

Få den færøske livsstemning ind under huden når Sydslesvigsk Forening i samarbejde med Nordisk Informationskontor inviterer til en færøsk mad- og filmaften. Der venter en introduktion til det færøske køkken (inkl. 'eksklusive' smagsprøver) ved Ruben Busk, Chef de Cuisine på Hotel Hafnia i Tórshavn, og filmforevisning samt foredrag ved den prisvindende unge færøske filminstruktør og manuskriptforfatter Sakaris Stórá.

RUBEN BUSK og DET FÆRØSKE KØKKEN

Til vores mad- og filmaften medbringer han forskellige madvarer direkte fra Færøerne og vil give os en smagsoplevelse af de sjældne - alt imens han fortæller om det særlige ved det færøske køkken.

SAKARIS STÓRÁ og FILM PÅ FÆRØERNE

Den 17. juni vil Sakaris Stórá vise kortfilmene "Sommernátt" (2012) og "Vetrarmorgun" (2013) og - som en lille godbid - et par minutter af pilotoptagelserne fra hans næste film "The Dream by the Sea". Han vil desuden fortælle om det at lave film på Færøerne og som færing.

I 2014 blev hans kortfilm "Vetrarmorgun" (Vintermorgen) inviteret til filmfestival i Berlin. "Vetrarmorgun" var nomineret i tre kategorier ved Berlinalen, og vandt en af disse tre priser. Via linket til Berlinales hjemmeside kan du se et klip fra filmen: