Facebook

HOFKULTUR - HELE BYEN SOM SCENE

Om sommeren er der en anden puls i Flensborg. Om aftenen under åben himmel fyldes pladserne, fortovscaféerne og købmandsgårdene med liv; i de milde sommeraftener viser byen sit ukendte middelhavsagtige ansigt. Det er en ideel ramme for usædvanlige toner og billeder.

I højsommeren forvandler FLENSBURGER HOFKULTUR de gamle købmands- og håndværkergårde i centrum til en scene i flere uger i træk. Der er koncerter, kabaret og film under åben himmel. På fire uger bliver der 15 arrangementer i de forskellige gårdmiljøer. 17. juli åbner gruppen "Salt" den 21. udgave af sommerfestivalen, og det sker i Søfartsmuseets gård.

"Salt" er sangerinden Myra Mauds projekt, og hun har rødder på Martinique og Madagaskar, men er opvokset i Paris. Bandet kombinerer en enestående blanding af jazz, afro-cubansk musik og elementer fra musikkulturen omkring Det Indiske Ocean - og der bliver sunget på fransk, kreolsk og engelsk.

Du kan finde de samlede oplysninger på tysk på www.flensburger-hofkultur.de