TIL RECEPTION HOS DRONNINGEN
Bl.a. sås SSFs formand Jon Hardon Hansen, SSFs generalsekretær Jens A. Christiansen og Flensborg Avis* chefredaktør Jørgen Møllekær - samt generalkonsul Henrik Becker-Christensen, alle med fruer.
SSFs generalsekretær og hustru Lene, der havde æren af at sidde til bords med Hendes Majestæt, udtrykte taknemmelighed over, at regenten hvert år i sin nytårstale nævner de danske sydslesvigere. Det glæder ikke blot funktionærerne men alle mindretallets medlemmer, understregede han.
Dronning Margrethe replicerede, at det er hende magtpåliggende at gøre det.