Facebook

FOLKETEATRET

Onsdag den 30. september kl. 20 - Stadttheater, Flensborg

"DIG OG MIG - Putting it together" er en festforestilling med sange, skrevet og komponeret af en af vor tids største musical-komponister, Stephen Sondheim. Forestillingen består af numre fra forskellige musicals, sammensat så indholdet danner en fortælling om kærlighedsrelationer.

Der mikses både drinks og følelser under en cocktail party hos et velhavende, midaldrende par, der synes at have styr på tilværelsens materielle goder, men mindre styr på at pleje deres -

efterhånden sølvbryllupstrætte - kærlighed. Den ene drink afløser den anden, og de bliver mere og mere åbenhjertige om det svære i at fastholde passionen; om kedsomhed i sengen og lysten til

andre partnere; om det svære ved at acceptere, at man bliver ældre, og om behovet for at finde ud af, om de stadig elsker hinanden.

Det yngre par mødes, forelsker sig, kommer i tvivl om de skal binde sig og sige farvel til singleliv og den frihed, det indebærer; for hvordan kan man være sikker på, at man har fundet den

rigtige, og hvordan kan drømmene stå mål med

virkeligheden?

Der inviteres til en festlig og elegant aften med fyldte drinksglas - i musikalsk selskab med Preben Kristensen, Betty Glosted, David Owe, Charlotte Guldberg og Peter Pilegaard.

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF)