Facebook

Den danske biografsæson i Sydslesvig er startet igen. Tirsdag den 15. september kl. 19:30 på Flensborghus, torsdag den 17. september kl. 19:30 på Slesvighus og mandag den 21. september kl. 19. på Husumhus vises Ole Christian Madsens film "STEPPEULVEN". Forevisningen er gratis - nogle steder med en kort introduktion. Ønsker man at nyde ost og rødvin til, koster det 7,- euro.

 

Filmen tager udgangspunkt sidst i 1960erne, hvor tidens normer og samfundet var under heftig forandring - også i Danmark. Den unge poet og sanger Eik forelsker sig i den smukke fredsaktivist Iben, men tidens mantra om fri kærlighed begynder at skille dem ad. Eik, som nyder berømmelse med sit rockband "Steppeulvene”, rejser efter en kort turné til Østen, hvorfra han aldrig vender tilbage.

 

Filmen om Eik Skaløe, forsanger i bandet ”Steppeulvene”, var én af de mest omtalte danske film i år og fortæller et stykke nyere tids Danmarkshistorie.