Facebook

SSFs LANDSMØDE DEN 14. NOVEMBER INDVARSLES

Sydslesvigsk Forening har indvarslet sit landsmøde, der finder sted lørdag den 14. november på Husumhus, Neustadt 95 i Husum. Mødet begynder kl. 9. Forud for mødet er der morgenbrød med kaffe/te.

 

Forslag til dagsorden og valg af medlemmer af forretningsudvalget (formand, 2. næstformand, 2. bisidder samt en 1. og en 2. suppleant) samt medlemmer af regnskabs- og revisionsudvalget (formand og øvrige medlemmer) skal indsendes mindst fire uger inden landsmødet, altså inden lørdag den 17. oktober.

 

Formand Jon Hardon Hansen, 2. næstformand Steen Schröder og 2. bisidder Annette Neumann samt 2. suppleant Silke Weinzierl-Hancke tager imod genvalg, 1. suppleant Tatjana Mahmens gør ikke.

 

Revisionsudvalgets formand Gerd Pickardt og medlemmerne Hans Uwe Axen og Ebbe Paulsen tager imod genvalg.

 

Dagsorden og indkomne forslag udsendes mindst to uger inden landsmødet. Tilmelding til landsmødet hhv. afbud meddeles gaby@syfo.de.