Facebook

OVERSØ-MARCH: JUBILÆUM MED GÆSTER FRA NORD OG SYD

"Har vi lært af vores historie?"

Det spurgte tidligere oberst Dieter Allesch fra Graz i Østrig, da der i dag blev holdt Oversø-march.

Mindehøjtideligheden markerer slaget ved Sankelmark, der fandt sted den 6. februar 1864. Det vil sige, at det er 160 år siden, og det skarpe hjørne gjorde, at der var flere ekstraordinære gæster med denne gang.

Det ene var det Slesvigske Musikkorps fra Haderslev. Militærorkestret fra Danmark skulle faktisk have en særlig Nato-tilladelse for at krydse grænsen, men det var det værd. Musikerne trodsede regn og blæst, og leverede under hele arrangementet.

En anden gæst var Kristina Herbst. Hun er præsident for den slesvig-holstenske landdag og hun gik marchen hele vejen.

Desuden bød dette års Oversø-march på besøg fra en østrisk delegation. Den omfattede blandt andet tidligere oberst, der spurgte retorisk, om vi har lært af vores fortid.

Læs mere på www.syfo.de