Facebook

TORSDAGSKOMMENTAR

 

Den aften serveres gammeldags bluesy souljazz af de to danske jazzpersonligheder, saxofonisten Michael Blicher og hammondorganisten Dan Hemmer samt den amerikanske trommelegende Steve Gadd, en enestående trio.

Enestående - det er hvad SSF med forårets og efterårets koncertrække af høj kvalitet har sat sig som mål og byder på hver eneste gang. Efterhånden i et par årtier, og siden 2000 sammen med SdU.

Det er dansk, nordisk, europæisk og ikke mindst amerikansk kvalitetsjazz, der bydes på, og det falder både i et stort og interesseret dansk og tysk publikums smag.

Jazz på Flensborghus nærmer sig sin 100. koncert næste år.

Koncerten på onsdag næste uge er nummer 93 i række, og når forårssæsonen 2016 slutter, vil der være afviklet 95 koncerter. Så man kan selv regne ud, hvornår koncert nr. 100 afvikles.

Også i kommende sæson præsenteres grupper, der ikke tidligere har spillet i Flensborghus' dejlige sal. Højdepunkter hver gang; velkommen til !