Facebook

TORSDAGSKOMMENTAR

 

Vi taler om mennesker, der er flygtet fra vold, forfølgelse, krig og død for hos os at finde fred og forståelse. Men i stedet for at give dem beskyttelse og humanitær hjælp, er øjensynligt mange borgere rede til med stor kriminel energi at tilsidesætte retsstaten. Det er rystende at se, hvordan visse borgeres frie demokratiske grundholdning og kristeligt-humanistiske værdier uden skam og skyld tilsyneladende er forbeholdt dem selv - men ikke flygtningene.

Sidste år registreredes 789 attentater på asylinstitutioner, deraf 65 brandstiftelser. Det er rystende at måtte være vidne til, at ikke kun højreradikale kræfter, men også ganske almindelige borgere i vort samfund er parate til at overskride lovens grænser for at løse flygtningeproblemet. At ganske almindelige borgere endda tolererer mordbrande for at opnå deres politiske mål.

Mindretalsrådet i Tyskland går ind for, at menneskerettighederne overholdes og respekteres - med al politisk eftertryk. Især når den demokratiske stat - som nu - belastes af en fremmedfjendskhed, der øjensynligt bliver accepteret af store dele af samfundet.

Det er klart, at et mindretal som sinti og roma er dybt bekymret over udviklingen i Forbundsrepublikken, hvor politisk motiveret kriminalitet og fremmedhad i det sidste halve år i stigende grad atter synes at blive salonfæhig i dette land. Her er Mindretalsrådets stilling entydig, samstemmende og solidarisk med sintierne, at der er nultolerance over for enhver politisk udvikling, der truer retsstatens demokratiske værdier og rettigheder. SSF deler Mindretalsrådets betænkeligheder og opfordrer til besindelse.