MINDRETAL MØDER MINDRETAL
Hvordan vil du definere din identitet? Hvem lukker I ind på jeres skoler? Hvorfor stiller I ingen krav? Giver det mening, at nogen i det danske mindretal ikke definerer sig selv som værende dansk, når de nu vælger det danske til? Er det ikke en illusion, når nogen kalder sig selv dansk uden nogen baggrund i grænselandets historie, Danmark, det danske sproget eller kulturen?
Det var de helt store spørgsmål, der var kommet på bordet, da medlemmer fra mindretal og flertal i Serbien og Kroatien i går (mandag den 3. juni) mødtes med medlemmer fra det danske mindretal og medlemmer fra det tyske mindretal.
I løbet af fem dage er gruppen fra Serbien og Kroatien på seminar for at lære mere om den dansk-tysk-frisiske region. De får i den forbindelse forskellige oplæg, men de har også bedt om at møde andre end kun oplægsholderne - netop for at kunne spørge ind til, hvordan vi oplever vores identitet. Samtalerunderne holdes i to omgange. I går blev mødet holdt på Knivsberg. I dag holdes der endnu en middag, hvor gruppen kan møde medlemmer fra mindretallene. Denne gang forgår det i Borgerforeningen, hvor gæsterne med sikkerhed igen spørger ind til en masse interessante problemstillinger.
Seminaret er arrangeret af Mindretals-kompetance-netværket.
Minderheiten-Kompetenz-Netzwerk e.V.