Facebook

RIVER JAZZ & BLUES BAND KOMMER TIL EGERNFØRDE

 

En velrystet cocktail af jazz, blues og latin serveret med jysk lune er mottoet, når River Jazz & Blues Band kommer til Egernførde fredag den 19. november.

 

”River Jazz & Blues Band” kom til verden i 1971 med musikere bosiddende i Holstebro og Lemvig. Bandet blev senere navngivet efter Storåen, som løber gennem Holstebro, og hedder i daglig tale bare ”Riverband”.

Repertoiret var i begyndelsen traditionelle jazznumre med vægt på bluesnumre, som på et tidligt tidspunkt blev udvidet med sange og kompositioner af bandets egne medlemmer. Gennem årene har de udviklet en særlig spillestil og bl.a. krydret det klassiske jazzrepertoire med andre genrer som f.eks. latin og jump & jive numre.

 

”Riverband” er kendetegnet ved tæt sammenspil i gruppen, der sammen med skarpe grooves i rytmen og elegante blæserarrangementer fremhæver numrenes særlige karakter.