Facebook

MORGENJAZZ MED DYNAMSIK OG INTIM TRIO I FLENBORG

 

Søndag den 26. januar kl.11:00 spiller Mads Mathias, Jacob Fischer og Andreas Møllerhøj op til Good Morning Jazz på Flensborghus.

Sangeren og saxofonisten Mads Mathias er Danmarks førende mandlige jazzsanger og et personligt og friskt bud på en opdateret jazz crooner, i Sinatras og Tony Bennets kølvand. Og så er han ovenikøbet en fremragende saxofonist.

Guitaristen Jacob Fischer, der efterhånden spiller mere i udlandet end herhjemme, er en af de ypperligste musikere i Danmark. Mange kender ham sikkert fra årene med Svend Asmussen eller fra en af de mange koncerter med Finn Ziegler og Hugo Rasmussen.

Andreas Møllerhøj er en efterspurgt og alsidig bassist, der med sin timing og fornemmelse for swing er den musikalske 'lim' i trioen.

Sammen har de tre efterhånden spillet en del koncerter og opbygget et repertoire, hvor det dynamiske og intime ved trioens muligheder udforskes.

Arrangør er Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU)

Billetter fås:

www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.