Facebook

JAZZ PÅ FLENSBORGHSU PRÆSENTERER DUOEN SVANEBORG KARDYB

 

Fredag den 21. februar er duoen på besøg på Flensborghus for bl.a. at præsentere deres nye album ”Superkilen”.

Den prisvindende danske duo er pianisten Nikolaj Svaneborg og trommeslageren Jonas Kardyb.

Svaneborg Kardyb udspringer fra Aalborg i Nordjylland, hvor de første gang mødtes i 2013, og hvor de allerede dengang diskuterede idéen om at starte en duo. Seks år skulle der dog gå, før projektet blev realiseret. Svaneborg Kardyb er et format, der giver en masse plads at fylde ud eller lade stå tomt.

Med inspirationskilder som Nils Frahm, Esbjörn Svensson og Jan Johansson’s Jazz På Svenska, er deres musik en udsøgt og frydefuld sammensmeltning af melodier, mini- malisme, catchy grooves og elektroniske vibes, nordisk atmosfære og organisk sammenspil – alt sammen understreget af en uforbeholden lyst til at spille sammen. Det har duoen vist i et af koncerter og foreløbigt tre fuldlængdealbums. Nu følger så Svaneborg Kardybs fjerde fuldlængde Superkilen.

Svaneborg Kardybs musik er det modsatte af den hurtige, falske verden af sociale medier og overfladiske idéer. I den nye albumproces udforsker de andre områder af deres musikalske univers – blandt andet flere synths/effektlyde og hurtigere, mere aggressive trommer. Dermed rummer albummet både deres velkendte og lavmælte skrøbelighed men også nogle lidt vildere og mere intense momenter end før.

Jazz på Flensborghus med

Svaneborg Kardyb

Fredag 21.02.25 - 20:00

Flensborghus, Flensborg

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU)

Billetter:

www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.