Facebook

Café Livas julekabaret har en lang tradition og her kommer de med en publikumssucces, men piftet op med aktuelle emner og indfaldsvinkler - Jacob Morilds varemærke som ”Danmarks skarpestes satiriker”.

 

Og hvad går julekabaretten så ud på? Jo - på absurd, sindsyg vis bores og dissikeres der i årets største traumatiske fællesskabstragedie - nemlig JULEN. Et overflødighedshorn af forbrug, flæsk, fedt og værst af alt - familietvang. Og spørgsmålene står som altid i kø: Er julemanden på overførselsindkomst resten af året? Bli’r man i sort humør, hvis julen ikke er hvid?

 

Alt i alt bliver det en blanding af sort satire, crazy komik og musikalsk vanvid udsat for Karsten Jansfort,

 

Morten Wededahl, Thomas Pakula og Jakob Morild, 4 herrer i deres bedste alder - nemlig panikkens!

 

Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL og ved indgangen

 

Arrangør: Sydslesvigsk Forening