Afrikansk sound fylder Flensborghus parkeringsplads
JJ Paulo gæster Flensborg med afrikanske rytmer, selvtillid, charme og utrættelig energi den 14. juli. Publikum oplever en musiker der får smilet på læben og ild i fødderne.
Afrikansk musik nyder en enorm popularitet i hele verden, og det et kun et spørgsmål om tid, før JJ Paulo gør det samme.
Blodet er afrikansk, sindet er midtjysk - og hans musikalske udtryk og showmanship på scenen er
af høj international kvalitet.
JJ Paulo er født i Tanzania, hvor musik og dans ofte er et kollektivt anliggende og hvor alle deltager. Sådan er det også til JJ Paulos koncerter.
At være til en af JJ Paulo’s koncerter er, som at få et kys af afrikansk kultur. Paulo har netop udgivet sin tredje ep ”JORAM”, som har et væld af roser i ryggen fra nationale og internationale radiostationer, deriblandt BBC, MTV Africa og KEXP. I Danmark er JJ Paulo gået fra at være en upcoming musiker til at blive en etableret musiker. Vejen hertil gik via et udsolgt Lille Vega i 2021, samt koncerter på Roskilde festival 2022, Go' morgen Danmark og en optræden til FIFAe nationscup finalen i Bella Arena. Højdepunktet kom dog i efteråret 2022, hvor JJ Paulo formåede at fylde Store Vega.
2023 er året, hvor Paulo begynder sin lange rejse mod et internationalt gennembrud. Han har allerede fået international anerkendelse for sin musik i form af et interview og optræden på det Seattle baserede KEXP (2.3 mil youtube subscribers). Derudover er han blevet interviewet og spillet på BBC RADIO ad flere omgange, og den 20. januar 2023 spillede JJ Paulo ved Eurosonic festival (Europas største branche-festival).
Velkommen til lyden af Afrika på Flensborghus.
Hofkultur 2023
JJ Paulo
Fredag 14.07.23 - 20:30
Flensborghus, Flensborg
Arrangører:
Sydslesvigsk Forening (SSF), Flensburger Hofkultur og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU)
Billetter:
ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg, eller ved indgangen.