Facebook

En intim teaterkoncert over Tom Waits tilrøgede univers med varme øl og kolde kvinder.

 

TRÆT LEVER OG TUNGT HJERTE er en musikalsk forestilling, der bygger over den amerikanske singer-songwriter Tom Waits’ musik og tekster, som er oversat, gendigtet og fortolket af Limfjordsteatrets sanger og skuespiller Lasse Popp. Med whiskyhæs stemme fører han publikum med igennem et tåget døgns hudløse virvar af drømme, anger, løgnagtige minder og nådesløs selvironi. På en bænk, måske bag kirken eller ved banegården, fortælles en slags kærlighedshistorie, mens en bagskid bliver til brandert. Med sig på scenen har Lasse Popp de to musikere Kim Fast Jensen og Bastian Popp.

 

"Jeg er altså vild med, at han stjæler hele billedet og butikken. Lasse Popp har en eminent sans for den sproglige desperation…" Anne Middelboe, Information