Facebook

FOLKETEATRET GÆSTER FLENSBORG MED "DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER"

 

Mandag den 4. december genopstår kultfiguren fra tv-satiren Emmas Dilemma i Stadttheater i Flensborg

I en musikalsk forestilling møder man damen med de blå tænder, der inviterer til rund fødselsdag. Figuren blev skabt af Mette Horn og Lotte Svendsen til TV-satiren Emma’s Dilemma.

Damen med de blå tænder fylder rundt, og det skal selvfølgelig fejres med en udsøgt vinmenu i den gamle herskabslejlighed i Kongens København. På gæstelisten står rækken af venner og bekendte; livsvidner til damen med de blå tænders intense og kompromisløse færd som frontkæmper og sandhedssigerske i årtier. Men intet forløber som planlagt under den stort anlagte middag, hvor afbuddene tikker ind, og kun selvransagelsen banker på døren.

Damen med de blå tænder

Mandag 04.12.23 - 20:00

Stadttheater, Flensborg

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF)

Billetter:

www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.