FLENSBORGHUS SWINGER MED SNORRE KIRK EUROPEAN QUARTET
Den 9. februar besøger et stjernespækket orkester Flensborg og spiller klassisk jazz anno 2024.
Med et orkester af karakteristiske solister, og med et repertoire, hvor spilleglæde, nærvær og ikke mindst swing er i højsædet, har trommeslageren og komponisten Snorre Kirk på rekordtid formået at gøre sit orkester til et af de mest efterspurgte i både ind- og udland.
Solidt forankret i traditionen, men med blikket fast rettet mod fremtiden, er dette et bud på, hvordan den klassiske jazz kan lyde i 2024 - tidløs musik, der aldrig går af mode.
Med denne internationale kvartet træder Snorre Kirk ind i en ny og spændende fase som kapelmester.
Den italiensk-amerikanske altsaxofonist og klarinettist Giacomo Smith har i en årrække haft base i London, hvor han har gjort sig bemærket som en af de markante skikkelser på den Britiske jazzscene, både som primus motor i det succesfulde orkester Kansas Smitty’s, samt som solist med alt og alle fra Jamie Cullum til Wynton Marsalis.
Fra det samme kreative miljø i den britiske hovedstad finder vi også pianisten Joe Webb, der med sit virtuose spil og historiske overblik betragtes som værende en af Englands helt store klaverstjerner.
Med bassisten Anders Fjeldsted til at fuldende kvartetten, vil vi her få mulighed for at opleve, hvordan den klassiske jazz kan lyde i 2024 på begge sider af kanalen!
Snorre Kirk European Quartet
Fredag 09.02.24 - 20:00
Flensborghus, Flensborg
Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU)
Billetter:
www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.