Facebook

BARSELONA: KÆMPE NAVN KOMMER TIL SYDSLESVIG

SSF, SdU, Aktivitetshuset, Skoleforeningen og Centralbiblioteket er gået sammen om at få et kæmpe kulturnavn til Sydslesvig – i forbindelse med Spil Dansk giver Barselona koncert på Flensborghus torsdag den 17. oktober.

Bandet storhitter gang på gang i Danmark, hvor flere af deres numre er kendt landet over. Og det føles som om Barselona har været på landkortet længe, men Rud og Rasmus fra bandet er kun henholdsvis 23 og 24 år gamle. Trods den unge alder udgav de i september deres fjerde album, ’Væbnet Hjerte’. Det nye album modtog en sand stjerneregn fra anmelderkorpset, hvor albummet blev beskrevet som et ”generationsportræt” samt ”bandets til dato bedste” og ”mest helstøbte album”.

De flotte anmeldelser er ingen overdrivelse og de er velsagtens en ny-klassiker. På den efterfølgende albumturné rundt i landet i 2023 modtog bandet også flotte anmeldelser, hvor Soundvenue blandt andet skrev ”Rud Aslak er født til at være frontmand for sin generations største rockband.”

Live leverer Barselona en rockkoncert, der favner bredt og rummer det meste; lige fra store omkvæd, bastunge beats, soloer og fart på, ned til inderlige klaverballader og fællessang.

Barselona har lige siden deres begyndelse elsket at komme rundt i hele landet og stå ansigt til ansigt med deres publikum. Netop derfor er det med stor glæde for bandet, at de på denne turné besøger byer og spillesteder, de aldrig har besøgt før. Som for eksempel Flensborghus, hvor de besøger det danske mindretal syd for grænsen. www.dropbox.com/scl/fo/h84bn8253erp13i672gyg/h

Billetter

Mandag den 11. marts 2024 starter første runde af billetsalget. De kan købes på www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset eller hos sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg.