Facebook

FÆRØSKE TOPNAVNE PÅ FLENSBORGHUS

To international anerkendte færøske navne gæster Flensborg den 12. april.

Det færøske band Marius Ziska har med deres nordiske lyd markeret sig som et af de mest interessante navne på den færøske musikscene. I medierne er de blevet sammenlignet med Ásgeir og Bon Iver, og bandet har opnået international anerkendelse i løbet af de seneste år. Med som support er den islandske indie-folk-sangskriver Axel Flóvent, der med over 600.000 månedlige Spotify afspilninger har turneret internationalt med store navne som Mumford & Sons.

Marius Ziska udgav deres fjerde album RÚM i 2023 - et album, der tager deres elektroniske popmusik og færøske melankoli til et nyt niveau. RÚM er nemlig udarbejdet i samarbejde med den verdenskendte musiker Rob Moose, som har komponeret og indspillet strygerarrangementer på flere af sangene.

Verden fik øje på Alex Flóvent i 2015, da han som bare 19-årig skabte debut EP’en “Forest Fires”, hvor alene titelnummeret har over 76 mio. Spotify streams. Albummet, som blander elementer af folk og indie-pop, udmærker sig ved sin ærlige lyrik og sine stemningsfulde kompositioner, der evner at berøre lyttere dybt. Flóvent har spillet support tours for bla. Asgeir og Mumford & Sons i både Europa og Nordamerika. Nyeste single “When the Sun Goes Down” udkom i november 2023 som optakt til et nyt album, der rammer gaden i 2024.

Marius Ziska (Band) + Axel Flóvent (Support)

Fre 12.04.24 - 20:00

Flensborghus, Flensborg

Arrangør: Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger & Sydslesvigsk Forening

Billetter kan købes:

www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg, www.tixforgigs.com/de-DE/Event/53154/marius-ziska-band-flensborg-koncert-pa-flensborghus-flensborghus-flensburg og ved indgangen.