FILMKLASSIKEREN "DE URØRLIGE" PÅ SCENEN I FLENSBORG
Den 7. december viser Folketeatret den varme komedie om et uventet venskab mellem Eric Toledano og Olivier Nakache i Stadttheater.
Oplev Preben Kristensen og Arian Kashef som det umage makkerpar i teaterversionen af en af fransk films største succeser. ”De urørlige” er baseret på en sand historie og anses som en af verdens bedste feel-good komedier.
Phillipe er mangemillionær, bor i Paris’ fineste kvarter, og efter en alvorlig ulykke er han lam fra halsen og ned. Driss er arbejdsløs, småkriminel og bor i en forstadsghetto. Da Phillipe vil ansætte en ny hjælper, søger Driss modvilligt jobbet og forventer at få et nej, som han er vant til. Men Philippe, der savner forandring i hverdagen, overrumples af Driss’ humor og energi og beslutter sig for at ansætte ham. I mødet mellem de to meget forskellige mænd vokser et uventet venskab frem, og med humoren som grundtone i deres samspil giver de hinanden et skub fremad i livet.
De urørlige (The Intouchables) bygger på den selvbiografiske roman Tu as changé ma vie af Abdel Sellou, der i bogen beskriver sin tid som hjælper for den franske aristokrat Philippe Pozzo di Borgo. Filmen fra 2011 blev på kort tid den mest sete franske film på verdensplan nogensinde.
Folketeatret med De urørlige
Lørdag 07.12.24 – kl. 19:30
Stadttheater, Flensborg
Arrangør er Sydslesvigsk Forening (SSF)
Billetter fås:
www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.