Facebook

Humoristisk og tankevækkende forestilling i Flensborg

 

Projekt Frygt på Flensborghus - En forestilling om en helt almindelig følelse…

 

Det er desværre ikke særlig instagram-venligt at være bange. Men det er derimod helt utrolig menneskeligt. Og enormt tabubelagt.

 

Prisen på energi stiger, der er krig i Europa, en ny pandemi kan bryde ud når som helst, der er mental krise og klimakatastrofen ligger på alles læber. I løbet af denne enakter trækkes publikum gennem et hav af scenarier, som et satirisk take på noget så usjovt som frygt. Heldigvis behøver frygt ikke rime på usjovt. Faktisk vover Kupe ARTES at påstå: at jo mørkere bagtæppe, desto større komisk potentiale. Forestillingen er en tankevækkende og humoristisk hyldest til livet, der efterlader publikum mødt i en følelse, der ofte undertrykkes i en SoMe og happy-go-lucky-kultur.

 

Men frygten er der, om man vil det eller ej. Pludselig bliver den bare gjort håndgribelig, og for et øjeblik føles det som om de to spillere på scenen tager frygten på sig… for os alle sammen. Og måske gør det den nemmere at bære efterfølgende. Uanset om det omhandler krig, klima, forsikringer, gråspurve eller et sort hår på hagen.

 

Projekt Frygt

Onsdag 07.02.24 - 19:30

Flensborghus, Flensborg

 

Arrangører: Sydslesvigsk Forening.

 

Billetter: www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.