UFFES KAFFEBAR ER KLAR IGEN
I dag genåbnede Uffes Kaffebar efter halvandet års pause. Især Sabine Schumacher, der er SR-medlem på Uffe-Skolen havde været i front for at få arrangementet på benene.
Selv påpegede hun beskedent, at der havde været mange andre involveret i forberedelserne, hvad det enorme kageudbud da også tydede på.
Der var klippe-klistresalon for børnene, og Sabine Schumachers datter, Lilly, underholdt på sin saxofon.
Man skulle vise vaccine- eller testbevis for at være med, og man skulle tilmelde sig. Men det lod ikke til at afskrække.
Der var hen ved 50 tilmeldte.
Uffes Kaffebar er åben igen ved de to næste bogbusbesøg, 2. november og 30. november.