Facebook

GENVALG I SANKT PETER

 

Angelika Hesselbarth blev for få timer siden genvalgt som formand i SSF Sankt Peter Ording.

Hun var godt nok forhindret i at møde til generalforsamlingen, men havde givet skriftligt tilsagn om at tage mod valg.

Beretningen måtte næstformand Dirk Hansen så tage sig af. Den viste et aktivt år i det lille distrikt længst mod sydvest i Amt Sydvest.

Påskeklip, sommerfest, juleklip og julefest. Udflugt til Sønderborg og til en filmaften i Tønning var blandt de mange aktiviteter.

Regnskabet viste også et imponerende underskud på over 700 euro, for som kassereren sagde, når der var penge i kassen, skulle de bruges på medlemmerne.

Eneste nyvalg var Susanne Horn, der blev delegeret til landsmødet.