
GENVALG EFTER ENDNU ET AKTIVT ÅR
Daniela Caspersen blev i aften genvalgt som formand for SSF Husum og omegn.
Forinden havde hun holdt en omfattende beretning om et sådant væld af aktiviteter, så man kunne blive helt forpustet af at høre om dem.
Nytårskur og tronskiftearrangement. Filmaftner og årsmøde. Sommerfest sammen med SSW. Uddeling af bordflag til indskoling og meget mere.
På bisidderposterne var der en enkelt udskiftning.
André Lambertsen kandiderede ikke til genvalg, da han er flyttet. Han efterfølges af Gabriele Thomsen, der i forvejen var suppleant.