Facebook

GENVALG OG NYVALG IN ABSINTIA

 

Det blev næstformandens lod at holde beretning på SSF Sydvests generalforsamling i aften. Formanden var forhindret af familiemæssige grunde.

Andrea Holste nævnte udflugter med over 30 deltagere, familiesprogdage med nogle og tyve. Løveløb og musikarrangement.

Hun var også inde på medlemsudviklingen, og roste Husum og omegns distrikt for aktiv medlemshvervning.

Og forsamlingen må have anet, at den fraværende formand, Nadine Baumann-Petersen nok havde en andel i succes'erne.

Hun blev i hvert fald genvalgt uden modkandidat og med ene ja-stemmer.

Nyvalgt til amtsstyrelsen blev Toike Biernath. Han erstatter Daniela Caspersen, som takkede af efter ti år og en dag. Hun blev valgt 7. maj i 2015.

Andrea Holste takkede hende varmt for indsatsen og overrakte en buket.