Facebook

DER ER ANDET END ÅRSMØDERNE AT FORNY

 

SSWs landssekretær, Martin Lorenzen mente i sin årsmødetale i Frederiksstad nok, der var andet end fornyelse af årsmøderne at tale om i Sydslesvig.

- Det har vi diskuteret så længe, jeg kan huske, sagde han.

Martin Lorenzen mente, der var nok så megen grund til at forny foreningslivet i Sydslesvig.

- Både Danmark og Tyskland ændrer sig, og vi må være modige nok til at følge med, sagde partisekretæren.

Han understregede dog, at fornyelsen skal gælde former og organisation.

- Vi skal holde fast i vort sproglige og kulturelle ståsted, sagde Martin Lorenzen.

Afslutningsvis roste han mindretallets ungdom for dens engagement.

- Vi har aldrig før haft så mange dygtige og begavede unge i SSW, sagde Martin Lorenzen.