Facebook

MUNCH GAV DEN GAS - IGEN

 

Anders Munch og hans kumpaner fik hurtigt stemningen banket op, da de i aften spillede i skolegården på Hans-Helgesen-Skolen i Frederiksstad

En perlerække af gamle larsenhits flød ud over scenekanten, og det cirka halvtreds publikummer var ikke meget for at lade bandet få fyraften.

Ind i mellem underholdt Anders Munch med anekdoter om Larsen og med noget snak, der vistnok var lettere ironisk, men hvis indhold var så mandschauvenistisk, at det var et under, at ingen kvinder udvandrede.

Aftenens højdepunkt kom, da de som næstsidste nummer fik hele forsamlingen op foran scenen og skråle med på "Susan Himmelblå".