KAMPVALG OM AMTSGENERALFORSAMLINGEN
På aftenens generalforsamling i SSF Husum og omegn var der kampvalg om at blive delegeret til generalforsamlingen i Amt Sydvest.
Distriktet har fem delegerede, men der var hele seks, der gerne ville med.
Valgt blev Andre Lambertsen, Hauke Hinrichs, Thorsten Raab, Christine Groß og Kirsten Sopha-Alberts.
Forinden var Hauke Hinrichs blevet genvalgt som næstformand og Clara Keim som kasserer.
Formand, Daniela Caspersen glædede sig i beretningen over et vellykket årsmøde på Mikkelberg og en godt besøgt filmaften.