FUT I FEJEMØJET MED BABULJA
Eftermiddagens koncert med bandet Babulja var måske ikke ligefrem overrendt. Men de der var der fik en oplevelse ud af det.
Det er musik med knald på, og underfundige tekster.
Som sangen om, hvor surt det er at have en mor, der hele tiden tvinger grøntsage i en, når man nu hellere vil have
"Boller med Nutella og kage med tyk glasur."
Enkelte rolige numre var dog også på repertoiret.
Som dagens sidste nummer, der handler om sommerdrømme. Om at ligge i et jordbærbed og guffe løs, for
"Så er det sommer med koldskål og røde bær."