Hvordan markerer man et historisk slag på en værdig måde? Det er et vigtigt spørgsmål, for Slaget ved Isted den 25. juli 1850 har utvivlsomt haft stor indflydelse på grænselandets historie. Derfor bør det også huskes 175 år senere. Samtidig har slaget været et af de blodigste, og en markering skal tage højde for de mange faldne og sårede. Det har også været en militærhistorisk og politisk begivenhed, der har påvirket menneskerne på mange forskellige måder. Sidst, men bestemt ikke mindst, skal en markering af et slag som det, der fandt sted på Isted Hede, også altid minde menneskerne om, hvad der følger med krig og konflikter.
Alt det – og meget mere – skulle der tages hensyn til, da 175-året for Slaget ved Isted blev markeret ved flere arrangementer fra den 24. til den 27. juli 2025.
Startskuddet – bogstaveligt talt – lød ved Isted Kirke torsdag formiddag. Her skød Danevirke Museums kanongruppe det første arrangement i gang. Det bød blandt andet på flere teoretiske oplæg, som for eksempel fra slagmarksarkæolog Jochim Weise. Efter en fælles middag gik turen ud til selve slagmarken. Her gav en gruppe skuespillere en lille smagsprøve på, hvordan det for 175 år siden foregik på slagmarken. De sande hændelser var nok en del mere blodige, men alligevel fik man et indtryk af, hvor slaget havde fundet sted, og hvordan tropperne dengang så ud.
Fredag bød programmet på et royalt besøg. H.K.H. Prinsesse Benedikte af Danmark deltog nemlig i kransenedlæggelser på den gamle kirkegård i Flensborg og ved Isted-mindehallen, hvor der også blev budt på oplæg og kulturelle indslag. Her mødte H.K.H. Prinsesse Benedikte også Daniel Günther, Slesvig-Holstens ministerpræsident.
 

Familier og unge
Festlighederne fortsatte lørdag og søndag. De dage var der særligt fokus på børn og unge. Således blev der budt på aktiviteter til hele familien om lørdagen. På programmet stod blandt andet guidede vandreture over slagmarken, smedning, vandlege, støbning af musketkugler, lykkehjul, børnelege fra det 19. århundrede, lejrbål og snobrød. Om søndagen blev tre elevprojekter præsenteret. De stod under overskrifterne „Udvikling af en cykelrute med audioguides langs krigsgrave 1848–1850 (1864)” fra Auenwaldschule Böklund, „Demokrati ved grænsen” fra A.P. Møller Skolen og Deutsches Gymnasium i Aabenraa samt projektet „Demokrati i krig og fred” fra Lornsenschule i Slesvig og Søgaard Friskole, Aabenraa Kommune.
Slaget ved Isted markeres hvert år, men hvert 25. år med særlige festligheder.