Nyheder

Åndeligt indspark op til turneringen.

Åndeligt indspark op til turneringen

Lørdag den 29. juni blev Europeada åbnet med en festlig ceremoni på A. P. Møller Skolen. Men inden den festlige del startede, fik de to sydslesvigske landshold et åndeligt indspark fra Rejhan Bosnjak. Han er ph.d. i historie og har som ansat ved Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig forsket i det danske mindretal. Med den baggrundsviden gav han spillerne og staben omkring holdene, en hurtig gennemgang af mindretallets historie samt af forholdene i dag. Derved drog Rejhan hele tiden referencer til fodboldsporten for dermed at sætte historien i perspektiv for spillerne. Således nævnte han, at de danske med de valg, de traf i 1920 under anden verdenskrig eller efter 1955, da mange var skuffet over ikke at komme hjem til Danmark, på mange måder har fungeret som rollemodeller. På samme måde kommer spillerne fra de sydslesvigske landshold til at fungere som rollemodeller. De repræsenterer hele mindretallet og deres valg kommer til at inspirere andre. Rejhan kommenterede desuden, at når nogle mener, at mindretallet har sejret ad helvede til, så gælder det måske landsholdene.