Senior

Arrangementer ved SSF Humanitært Udvalg
I den kommende tid gøres der opmærksom på tre arrangementer, der foregår på Flensborghus i SSF Humanitært Udvalgs regi. Der er stadig ledige pladser.
Onsdag den 5. marts kl. 14:30 er Annette Lind, generalkonsul i Flensborg, på besøg på Flensborghus og fortæller om sine oplevelser i det danske mindretal igennem det første år som generalkonsul.
Samme måned, nemlig onsdag den 26. marts kl. 14:30 inviterer SSF Humanitært Udvalg og SSF Flensborg By til ”Forårsfest” på Flensborghus med hygge, sang og musik, kaffebord, tombola og underholdning.
Lidt senere på foråret er der sangforedrag med Søren Jensen, som er organist og som har samlet en række danske sange, der blev skabt i Dronning Margrethes regeringstid. Der er indlagt fællessang. Arrangementet er denne gang mandag den 12. maj kl. 14:30 på Flensborghus.
Hvert arrangement koster 5 € inkl. kaffe og der bedes om tilmelding til Tine Andresen på mail: tine@syfo.de, eller tlf. 0461 14408 150 altid senest en uge før arrangementet.