Historisk Samfund og Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte inviterer til et arrangement, der markerer 100 års jubilæet for „Bohmstedter Richtlinien“. Arrangementet holdes i Trelstrup (Drelsdorf) den 12. september fra kl. 14:00.
Den 12. september 1926 er historisk vigtig for den nordfrisiske befolkningsgruppe, fordi dagen blev afgørende for de såkaldte ”Bohmstedter Richtlinien”, der fik en lang virkningshistorie og cementerede nordfrisernes nationalpolitiske splittelse.
Baggrund
(Af Thomas Steensen)
I 1920erne blev der udkæmpet en heftig strid i Nordfrisland. Spørgsmålet lød: Er friserne et nationalt mindretal – eller er de en tysk stamme. De to ”lejre” var dybt splittede, men de var enige på et punkt: Friserne var dengang på den europæiske mindretalsdagsorden. Formanden for de nationale frisere, Johannes Oldsen, skrev, at friserne dengang spillede en ”lille verdensrolle”. Hans modstander fra Nordfriesischer Verein, Rudolf Muuß, udtalte, at man beskæftigede sig med nordfriserne i Genève, Paris, Prag og Berlin.
I slutningen af august 1926 mødtes den Europæiske Nationalitetskongres for anden gang i Genève. Johannes Oldsen var formand for den Frisisk-Slesvigske Forening og øjnede muligheden for at få friserne anerkendt som mindretal. Kongressen i Genève skulle optage hans forening. Dermed ville han være kommet sit mål om anerkendelse af friserne som nationalt mindretal i Tyskland nærmere. Han blev understøttet af de andre mindretal i Weimarrepublikkens Tyskland: polakkerne, danskerne og sorberne. De tre mindretalsorganisationer krævede i Genève, at friserne skulle optages som medlem af Nationalitetskongressen.
Johannes Schmidt-Wodder repræsenterede det tyske mindretal i Folketinget og var med i Genève. Han rejste foruroliget tilbage til Tønder. Hans vigtigste mål var flytningen af 1920-grænsen mod nord. Det krævede en fast tysk front. Derfor havde han ingen interesse i, at det skulle opstå endnu et mindretal på vestkysten. Bag kulisserne fik han Nordfriesischer Verein til at protestere. Det skulle dog se ud som en spontan aktion. 
Rudolf Muuß, som var præst i Tating på Ejdersted, tog teten. Ud fra et oplæg fra Schmidt-Wodder formulerede han fem sætninger, som blev besluttet på Nordfriesischer Vereins generalforsamling i Bomsted (Bohmstedt) for 100 år siden, den 12. september 1926. Heri fremhævedes på den ene side, hvor vigtigt det var at pleje det frisiske sprog. På den anden side blev det understreget: ”Vi nordfrisere er tysksindede. Vi vil ikke betragtes som nationalt mindretal.” 
Disse såkaldte ”Bohmsteder Richtlinien” blev støttet af flere end 13.000 underskrifter, som blev indsamlet efter mødet.
Da friserne heller ikke blev optaget på den tredje Europæiske Nationalitetskongres, forlod de andre nationale mindretal i Tyskland organisationen i protest. De mente, at centrale principper var blevet krænket. Det danske mindretal fremhævede: ”Hvordan ville det være, hvis en skønne dag det dansksindede flertal i Nordslesvig og det tysksindede flertal i Sydslesvig ville iscenesætte en stor demonstration – med underskriftsindsamlinger! – for dermed at fortælle hele verden, at ”man” ikke ønskede at være et mindretal?!”
”Bohmstedter Richtlinien” fik en lang virkningshistorie og cementerede nordfriserne nationalpolitiske splittelse. Først i 1990 fik nordfriserne – nu som ”frisisk folkegruppe” – krav på „beskyttelse og fremme” i den slesvig-holstenske landsforfatning.
Arrangementet
Historisk Samfund og Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte sætter fokus på denne del af historien ved arrangementet i Trelstrup den 12. september.
Ligesom i 1926 starter programmet med en rundvisning i Trelstrups landsbykirke. Efter kaffebordet kl. 15:00 på landsbykroen ved siden af kirken indledes der med hilsner fra de to historiske foreningers formænd, Henry Bohm og Friedrich Rantzau. Landdagsvicepræsident Jette Waldinger-Thiering taler på vegne af landdagens friserudvalg. 
Dernæst holder professor Thomas Steensen, som er tidligere direktør for Nordfriisk Instituut i Bräist/Bredsted, foredrag om begivenhederne for 100 år siden.
Programmet afsluttes med en samtale om, hvordan splittelse kunne overvindes. Werner Junge og Jørgen Kühl taler derom med Ingwer Oldsen, som er formand for Nordfriesischer Verein, og Marie Hahn, som er formand for Friisk Foriining.
Foto
På billedet ses Johannes Oldsen. Han var formand for den Frisisk-Slesvigske Forening, der hævdede nordfriserne som selvstændig nationalitet og dermed et nationalt mindretal i Tyskland.
(Foto: Thomas Steensens samling.)
Tilmelding
Arrangementet og kaffebordet er gratis, men der bedes om tilmelding på geschichte-s-h.de/gshg/veranstaltungen/100-jahre-bohmstedter-richtlinien/