Nyheder

Danevirke Museum har fået ny museumspædagog.

Danevirke Museum har fået ny museumspædagog

Ny museumspædagog på SSFs Danevirke Museum bliver 52-årige Ryan Bach Flor fra Horsens. Ryan er en erfaren historielærer som har undervist historie på forskellige alderstrin i flere årtier. Desuden har han sideløbende læst bachelortilvalgsfag i historie på Aarhus Universitet og oprettet et fritidstilbud for historieinteresserede unge.
Den nye ansvarlige for Danevirke Museums formidling til børn, unge og grupper ser frem til at tiltræde sin stilling pr. 1. januar 2024: ”Jeg har gennem mange år været fyldt med en drøm om at arbejde på et museum og fremme elevers aktive indlæring af historie,” siger Ryan Bach Flor, som fremover vil udvikle museets formidlingstilbud sammen med Carolin Schuldt. Han tager over efter Ingmar Biadon Hedegaard som forlader Danevirke Museum til årsskiftet.