Nyheder

De snuste til Skagen.

De snuste til Skagen

Nogle og tredive 60+medlemmer fra SSF Sydvest besøgte forrige torsdag Mikkelberg Kunstcenter ved Hatsted og fik en grundig indføring i Skagensmalernes liv og kunst.
Kunsthistoriker Grethe Bay præsterede at få de fleste til at tie stille og høre efter i en hel time. Enkelte syntes, det var lidt længe at stå op, men mange gav udtryk for, at de havde fundet fortællingen spændende.
Skagensmalerne malede først og fremmest portrætter, men – fortalte Grethe Bay – portrætter som også viste, hvad der var bag de viste ansigter.
Særudstillingen omfatter også de kendte fynske malere, der kom i vælten ti år senere. Hos dem er det landskabet, der har hovedrollen.
Efter rundgangen på udstillingen var der kaffe og kage i det der før var Henry Buhls privatbolig.