Hvordan ville det se ud, hvis man lavede en magtudredning i Sydslesvig? Det vil sige en videnskabeligt funderet analyse af demokratiets tilstand i det danske mindretal. Det spurgte David Hopmann om, da han tirsdag aften holdt foredrag på Centralbiblioteket i Flensborg. SSW og biblioteket havde inviteret David Hopmann, der er professor i journalistik ved Syddansk Universitets Institut for Statskundskab. Hopmann er med i den aktuelle magtudredning i Danmark, hvis formål er at “etablere et videnskabsbaseret grundlag for den politiske samtale blandt borgere og beslutningstagere om, hvordan vi kan sikre levedygtigheden og legitimiteten af det danske demokrati”. Sagt med andre ord skal den belyse det danske demokratis tilstand, og den sydslesvigske professor David Hopmann er med til at foretage den videnskabelige analyse, hvilket han fortalte om tirsdag aften.

Demokrati under pres
Magtudredningen giver på den måde en analyse af den aktuelle udvikling i demokratiet. Her afgrænsede Hopmann, at han i den forbindelse primært ser på udfordringerne frem for de positive sider, som også er der. Samtidig er der dog også en del potentielle udfordringer at pege på.
Inden han startede på det, gav han nogle bud på, hvad et fungerende demokrati i grunden er.
En af de modeller, han arbejder med, bygger kort fortalt på tre grundlæggende søjler: borgernes myndiggørelse, demokratisk viljedannelse og kollektiv beslutningstagning. Hopmann gennemgik de enkelte punkter og kom i den forbindelse ind på, hvad der bekymrer forskerne.

Konsekvenser for demokratiet
Under oplægget forklarede David Hopmann, hvordan for eksempel ens kulturelle baggrund, stigende uligheder i indkomster og forskelle mellem land og by har indflydelse på, i hvor høj grad man føler sig som medborger.
- Mange føler sig hægtet af, hvilket kan gøre det sværere at skabe følelsen af fællesskab, fastslog David Hopmann.

Tillid til politik
På samme måde har tilliden – henholdsvis mistilliden – til samfundet og politiske processer indflydelse på demokratiets tilstand. Grundlæggende peger videnskabelige undersøgelser på, at mistilliden i Danmark ikke er stor eller voksende. Til gengæld viser det sig, at graden af mistillid er vokset blandt mindre grupper. Disse grupper formår dog at skabe stor opmærksomhed, og derigennem stiger risikoen for polarisering. Samtidig er deltagelsen i civilsamfundet og politik nedadgående. Det skyldes blandt andet professionalisering af foreninger og partier. Således er medlemsdemokratiet presset.
Sidst, men ikke mindst, pegede forskeren på at viljedannelsen er presset på grund af det meget fragmenterede mediebillede. I dag er såkaldte sociale medier tit den foretrukne nyhedskanal. Deres algoritmer bidrager til at skabe et indtryk af et konfliktfyldt samfund. I kombination med professionelle kommunikationsfolks indflydelse på nyhedsstrømmen, sker der en skævvridning af de stemmer, der høres i debatter.
Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt Danmark stadig er i stand til at træffe kollektive beslutninger.

De næste tre år
Magtudredningen fortsætter endnu i tre år, og David Hopmann forklarede i sit oplæg, hvad der i den kommende proces er fokus på. Det vil især handle om at analysere, hvor alvorligt problemet er, hvilke handlerum samfundet har, og hvordan demokratiets opgaver løses i det 21. århundredes virkelighed.
 

Sydslesvigs demokrati
Som afslutning på sit oplæg spurgte David Hopmann, hvordan mon en magtudredning i Sydslesvig ville se ud. Hvad ville analysen pege på, hvis man skulle sætte demokratiet i mindretallet op i de tre søjler? Det vil sige borgernes myndiggørelse, demokratisk viljedannelse og kollektiv beslutningstagning. Er Sydslesvig som helhed et demokratisk fællesskab?