Nyheder

Det danske mindretal mindes Torben Rechendorff.
Torben Rechendorff deltog ved talrige årsmøder i Sydslesvig. (Foto: Martina Metzger, Flensborg Avis)
Det danske mindretal mindes Torben Rechendorff.

Det danske mindretal mindes Torben Rechendorff

“Den tidligere konservative formand har sat sit præg på folkekirken, Sydslesvig og De Konservative.”

Sådan skrev nyhedsbureauet Ritzau tirsdag, da nyheden om Torben Rechendorffs død blev offentliggjort. Det sker ikke tit, at Sydslesvig nævnes eksplicit, når Ritzau skriver om en afdød politiker i Danmark, men i forbindelse med Torben Rechendorff havde det været helt forkert, hvis mindretallet ikke havde været nævnt.

For kun få politikere har praktiseret sin forkærlighed til det danske mindretal og Sydslesvig på en så oprigtig måde som Torben Rechendorff. Det gjorde sig også bemærket i hans politiske arbejde. I perioden 1994-2011 var han blandt andet Det konservative Folkepartis repræsentant i 5-mandsudvalget henholdsvis Sydslesvigudvalget. Fra 2000-2005 var han formand for Grænseforeningen. Men også som generalsekretær for sit parti, som landsformand, kirkeminister, kommunikationsminister, og medlem af Folketinget anså Torben Rechendorff Sydslesvig altid som en del af det danske fællesskab. På sin humoristiske og lune måde formåede han til det sidste at præge forholdet mellem mindretallet og Danmark.

Torben Rechendorff havde en eminent evne til at sætte sig ind i det danske mindretals helt særlige udfordringer som dansksindede i et tysk flertalssamfund efter Anden Verdenskrig. Han forstod balancen mellem på den ene side, at mindretallet var nødsaget til at stå på egne mindretalspolitiske ben i en tysk virkelighed, der var anderledes end det politiske rum i Danmark, og på den anden side at være en selvfølgelig del af det danske historiske og kulturelle værdifællesskab. Denne dobbelthed i mindretallets grundvilkår havde han en fin fornemmelse for. For ham var mindretalssagen også et vigtigt apropos for samspillet mellem det nationale og det europæiske. Omvendt kunne Torben Rechendorff ryste på hovedet af mindretallets manglende vilje til rettidig strukturudvikling.

Med et glimt i øjet kunne han korrigere en udtalt vildfarelse eller aflevere en humoristisk bemærkning, der gav samtalen en forløsende karakter.

Torben Rechendorff havde ikke behov for at stille sig selv i centrum, men han var som bekendt midtsøgende og således blev han alligevel ofte midtpunkt netop på grund af sin personlighed og skarpe iagttagelsesevne.

Vi kommer til at savne Torben Rechendorff. Ikke mindst til Årsmøderne, som han jævnligt deltog i, og hvor han ligeledes gang på gang viste sin store indsigt og forståelse for Sydslesvig og forholdene i grænselandet. En sand ven er gået bort.

Vores tanker går til familien.

Æret været hans minde.

Gitte Hougaard-Werner og Jens A. Christiansen