Kultur

Det kendte danske band ”Barselona” spiller i Flensborg.
Flensborghus, Flensborg17. oktober 2024

Det kendte danske band ”Barselona” spiller i Flensborg

Torsdag den 17. oktober spiller Rud Aslak og Rasmus Theodor, bedre kendt som Barselona, rock på Flensborghus.

Barselona synes at have været på landkortet længe. Når man debuterer som 16-årig og derefter udgiver musik med en høj frekvens og en nærmest konstant turnéaktivitet, ja, så giver det genlyd i musiklandet. Læg dertil en lang pandemi, ja, så fremstår man måske gammel-i-gårde. Faktum er, at Rud og Rasmus kun er henholdsvis 23 og 24 år gamle. Trods den unge alder udgav de i september deres fjerde album, ’Væbnet Hjerte’. Det nye album modtog en stjerneregn fra anmelderkorpset, hvor albummet blev beskrevet som et ”generationsportræt” samt ”bandets til dato bedste” og ”mest helstøbte album”.

På den efterfølgende albumturné rundt i landet i 2023 modtog bandet også flotte anmeldelser

Live leverer Barselona en rockkoncert, der favner bredt og rummer det meste; lige fra store omkvæd, bastunge beats, soloer og fart på, ned til inderlige klaverballader og fællessang.

 

Barselona har lige siden deres begyndelse elsket at komme rundt i hele landet og stå ansigt til ansigt med deres publikum. Netop derfor er det med stor glæde for bandet, at de på denne turné besøger byer og spillesteder, de aldrig har besøgt før. Blandt andet besøger de det danske mindretal syd for grænsen.

 

Spil Dansk 2024

Barselona

Tors 17.10.24 - 20:30

Flensborghus, Flensborg

Arrangør er: Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Aktivitetshuset, Dansk Skoleforening for Sydslesvig & Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Billetter købes her:

www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.