Nyheder

Folkemødet 2025: Sydslesvig - en del af folket.

Folkemødet 2025: Sydslesvig - en del af folket

Fra den 12. til den 14. juni var der igen Folkemøde på Bornholm – og Sydslesvig var med.
Under overskriften „Sydslesvig – en del af folket“ stod Sydslesvigteltet på pladsen. Her var Grænseforeningen og SSF gået sammen med flere organisationer fra Sydslesvig for at stable et spændende program på benene.
Således var Flensborg Avis, Sundhedstjenesten for Sydslesvig, Dansk Kirke i Sydslesvig, Skoleforeningen samt Elevambassadørerne med til at fortælle folket om det danske mindretal, Sydslesvig og det dansk-tyske grænseland.

Programmet bestod blandt andet af fællessang, debatarrangementer, quizzer, kreative stuer og diverse oplæg. Et af dem kom fra Pascal Hector. Han har været Tysklands ambassadør i Danmark siden 2021, men skal nu videre til en anden opgave. I den anledning så han tilbage på fire år i Danmark. Nogle af de vundne indsigter brugte han i et andet indslag. I det analyserede han – sammen med den sydslesvigske bryggerikonsulent og fhv. brygmester på Svaneke Bryghus – forskellene på dansk og tysk øl.

I den politiske ende var der blandt andet indslag om Bonn-København-erklæringerne, den tyske forbundsregering, det nordiske samarbejde samt et indslag om åndelig oprustning og danske værdier i skolen. Desuden deltog SSF-formand Gitte Hougaard-Werner i en debat hos Venstre. Her havde Anni Matthiesen, børne- og undervisningsordfører samt medlem af Sydslesvigudvalget, modereret et indslag under overskriften „Hvad kan vi lære af det dansk-tyske grænseland?“. Foruden SSF-formanden deltog blandt andre Bertel Haarder, fhv. medlem af Folketinget og minister.

Imponerende besøg
Den kulturelle del kom bestemt heller ikke til kort. Det gjaldt det kulinariske. Foruden ølsmagning bød Sydslesvigteltet igen på et sønderjysk kaffebord – et meget velbesøgt arrangement. Det kulturelle højdepunkt fandt sted fredag aften, hvor Helene Frank gav koncert i Sydslesvigteltet. Helene Frank, der er fra Sydslesvig, vandt den danske udgave af X Factor i 2024. Oplevelserne i forbindelse med castingshowet fortalte hun om mellem numrene. Desuden fik hun publikum til at synge med på fællessange.

Inspiration
Folkemødet har til formål at dyrke „den demokratiske samtale og mindske afstanden mellem borger og beslutningstager“. Det vil sige, at Folkemødet er en fysisk ramme og en demokratisk ambition, som skabes af hundredvis af organisationer, foreninger, partier og virksomheder. For det danske mindretal betyder det, at de danske organisationer og foreninger kan bruge Sydslesvigteltet til at gøre det danske folkefællesskab opmærksom på, at der også findes danskere syd for grænsen.

Samtidig er Folkemødet det perfekte sted til at holde sig informeret om, hvad der rører sig i Danmark – både med henblik på det politiske, men i høj grad også på foreningsplan og med fokus på det frivillige arbejde. Desuden er Folkemødet, der hvert år finder sted i uge 24 i Allinge på Bornholm, oplagt til at opbygge netværk og samarbejdsrelationer med foreninger og organisationer nord for grænsen.