Senior

Forårsstemning på Kalvø.

Forårsstemning på Kalvø

Tekst af Sølvi Koch

Vandringer i Grænselandet førte vandrerne denne gang til Kalvøstien, fra Rundemølle til Kalvø. 21 deltagere var med i vandringen i fredags, og alle var enige om, at Gregor Rölke og Angelika Christensen endnu engang havde tilrettelagt en fantastisk tur.
Anemonerne blomstrede i skovbunden og træerne var begyndt at få et grønligt skær, så vandreturen fra Møllen gennem skoven til Kalvø var idyllisk og smuk, men turen gav dog også lidt sved på panden, hvilket dog ikke er overraskende, hvis man kender til Løjt Lands frodige bakkelandskab.
Da vi kom til Kalvø var der “fri leg”. Nogle tog turen Kalvø rundt, der var på ca. 2,5 km, og andre nød madpakken eller kaffe og kage på Kalvø Badehotel.