Nyheder

FSJler til kultur- afdelingen efterlyses.

FSJler til kultur- afdelingen efterlyses

SSF søger en FSJler til kulturafdelingen. FSJ står for „Freiwilliges Soziales Jahr“ (frivilligt socialt år). Ordningen er en mulighed for unge mennekser, der kan dedikere et år til et bestemt formål - som for eksempel kulturlivet. 
Det vil sige, at hvis man som ungt menneske brænder for det danske kulturliv i Sydslesvig, vil prøve kræfter med team- og projektarbejde, er mindst 18 år gammel og bor i Flensborg eller har bil, så er FSJ-ordningen en god mulighed til at bidrage til kulturlivet og til at prøve kræfter med en spændende branche. 
Stillingen er fra den 1. september 2026.
SSFs kulturafdeling arrangerer teater og koncerter, lige fra opera, ballet, klassiske koncerter med Sønderjyllands Symfoniorkester, rock-, pop- og jazzkoncerter, foredrag samt alle arrangementer rundt omkring årsmøderne og meget mere.
På den måde får en FSJler indblik i foreningens struktur og arbejde inden for det danske mindretal. Vedkommende deltager i arrangementer og har en interkulturel arbejdshverdag. Man er med til at planlægge, markedsføre, organisere og gennemføre arrangementer både for SSF og i samarbejde med andre institutioner fra det danske mindretal og tyske projektpartnere. Læs mere om stillingen på www.syfo.de og læs mere om FSJ-ordningen på www.lkj-sh.de