Nyheder

Imponerende DHL- Stafet i Aabenraa.

Imponerende DHL- Stafet i Aabenraa

Tekst: Claudia Jans
En smuk aften, god stemning og godt 8400 motionister var det scenarie vi blev mødt af denne onsdag aften. SSF var med til det årlige landsdækkende motionsarrangement DHL-Stafetten, hvor hold på 5 personer løber eller går en 5 km rute, for første gang. Selvom vi endte med kun at være 3 personer, der deltog, var det en virkelig dejlig oplevelse at være 3 af godt 8400 deltagere og se et hav af glade, motiverede motionister i den smukke aftenstemning. Flensborg Avis, der har deltaget mange gange, inviterede os med ved bordet, hvor vi nød madkassen, som vi havde bestilt. Dansk Centralbibliotek, der også var med for  første gang, sad ligeledes med ved bordet. Gåturen, som vi havde valgt, var utrolig smuk og man gik i naturen og Aabenraas historiske gader. Vi blev enige om, at dette må være startskuddet på en tradition og kan virkelig anbefale, at man sætter kryds i kalenderen og tager fat i kolleger eller andre sydslesvigske grupper og er med i 2026, hvor løbet finder sted den 26. august.