Kultur
Jazz på Flensborghus: Verdensnavnene Piranunzi og Fonnesbæk er tilbage den 25.10.
Den 25. oktober byder rækken ”Jazz på Flensborghus” atter på et jazznavn af de helt store. Den italienske pianist Enrico Pieranunzi, gælder som en af Europas største jazzmusikere nogensinde og en af verdens bedste pianister. Han giver i Flensborg koncert sammen med den fabelagtige danske bassist Thomas Fonnesbæk.
Begge musikere er ekvilibrister og i verdensklasse på hver deres instrument. Fonnesbæk har synestesi, det vil sige han oplever musikken som farver, og Pieranunzi har absolut gehør. Dette resulterer i et samspil, hvor næsten alt er muligt, og musikaliteten har frit spil. Duoen udgav et nyt album i juli 2018 på Stunt Records og præsenterer en del af musikken derfra.
Pieranunzi har optrådt og indspillet med mange af jazzens helt store navne som fx Paul Motian, Chet Baker, Joey Baron, Lee Konitz, Marc Johnson, Chris Potter m.fl. Han har udgivet mere end 60 albums i eget navn og medvirket på yderligere 3-400 udgivelser. Thomas Fonnesbæk har arbejdet med topnavne som Justin Kauflin, Lars Jansson, Sinne Eeg, Christian Sands, Aaron Parks, Monty Alexander, Lis Sørensen, Søs Fenger, Mona Larsen og mange flere.
Jazz på Flensborghus:
Enrico Pieranunzi & Thomas Fonnesbæk
Fredag, 25.10.2019, kl. 20.00
Flensborghus, Norderstr. 76, Flensburg
Arrangør: SSF & SdU
Billetter: www.ssf-billetten.de, tlf. 0461-14408125 – SSF-amtssekretariater - Aktivitetshuset - sh:z Ticketcenter - Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 FL - eller ved indgangen